<- Home         <- Works


Through the photographs I sense her impatience. She asks what I’m gonna use them for and adds that it's important to remember nostalgia. I answer that it’s related to my research for the Afgang project



Degree show at Kunsthal Charlottenborg
Installation
Text - screen prints on textile (5m x 1,4m, 1,4m x 0,5m, 1,4m x 0,5m, 1,4m x 2m), Ceramic coffee maker with old archival photo material from Copenhagen Women’s Coffee Wagon, Photographs in wooden frames (100cm x 80 cm, 90cm x 60cm, 60cm x 50cm)
Documentation: David Stjernholm


DK
Måder at være sammen på og de historier og ting, der fastholder det samvær. Således kunne man beskrive Maria Nørholm Ramouks fokus. Hun involverer og fordyber sig i sine omgivelser for at få nye indsigter i, hvordan de er opbygget og hvilke potentialer de rummer. I dette værk gengives utallige historier, nogle stammer fra hendes egen barndom, andre fra undersøgelser af, hvordan historier fortælles.

Ramouk har set på sin egen families historie samt den lokale urbane historie gennem historier om kaffe, som en måde at skabe forbindelser til, og være sammen med andre på. Dette har hun undersøgt gennem redskaber og genstande, der knytter sig til kaffebrygning.  Nogle af disse fortællinger er tryk på stof og ophængt i udstillingsrummet sammen med andre materialer, alle er de løseligt forbundet, ligesom hverdagens mikronarrativer. Vi finder historier om Ramouks besøg på Stadsarkivet for at gennemse arkitektoniske tegninger fra 1950erne af de tidligere Københavnske Kvinders Kaffevogne, tegnet på skrøbeligt mønsterpapir, der minder om et herbariums tørre efterårsblade. Her findes også minder om de indtørrede brune ringe i Ramouks mors hvide kaffekop, der bevidnede mængden af koffein indtaget i løbet af en dag. Dertil en kaffefilterholder i træ, som hun lavede i folkeskolen efter at have skaleret lærerens originaldesign, som hun allerede som barn vidste, ikke kunne understøtte kaffeforbruget i hendes hjem. Ramouk inviterer også nye historier ind i værket ved at sætte keramiske kaffetragter, lavet af kunstneren selv, i omløb til gengæld for historier om deres brug i forskellige dagligdagssituationer. Ramouk interesserer sig for erindringer. Hun leder ikke efter en sandhed, men efter de små fiktionssandheder, der udgør vores erindringer. Herigennem afdækkes hvilke ting, der synker ned og smelter sammen med os, og hvordan denne personlige økonomi bliver kollektiv.



ENG
Ways of being together, and the stories and objects holding that togetherness in place. This could be a way of describing Maria Nørholm Ramouk’s artistic practice as she involves and immerses herself in her own surroundings to gain new insights about their constitution and potentials. In the present work, she has brought forward several stories, some personal from her own childhood, and others about inhabiting the spaces and looking through the modes in which other people’s histories are presented.

Ramouk has dug into her own family and local urban history through stories of coffee and the elements and objects related to its making, as a way of connecting and being with others. Some of these stories are printed onto fabric and hung in the exhibition space alongside other related materials, interconnecting in the same loose manner as the disparate elements that make up the micro-narratives of our everyday life. We find tales recalling her visit to a city archive to look through architectural drawings from the 1950s of the early Copenhagen Women’s Coffee Wagon, made on delicate tracing paper that recall the dry leaves of an herbarium. Also, her reminiscence of the dried traces of brown lines in her mother’s white cup that revealed the amount of caffeine ingested in the span of a day, or of a wooden coffee filter holder she made in primary school, re-engineering her teacher’s original design that she – even as a little kid – knew could not satisfy the coffee demands of her own household.  Stories are also invited; ceramic coffeemakers made by the artist are put into circulation in exchange for the tales told around theirs use in different everyday spaces. Ramouk is interested in what memories hold, what selected fragments are told and to whom. She is not digging for the truth, but for the small fiction-truths that make up our recollections, how and what is sinking, pressed, and melted into us, and how that personal economy becomes collective.



العربية الفصحى
من خلال الصور شعرت بنفاذ صبرھا ، تساءلت عن سبب استخدامي لھم و أضافت أن لا بد من تذكر حنین الماضي ، أجبت أن الأمر یتعلق ببحثي لمشروع التخرج

طرق تواجدنا معا والقصص والأشیاء التي تحافظ على ھذه الوحدة قد یكون ھذا النھج وسیلة لوصف الممارسة الفنیة لماریا نورھولم راموك و ھي تشارك وتغمر بداخل محیطھا لكسب رؤى جدیدة حول تكوینھ و قدراتھ في عملھا الحالي ، قدمت العدید من القصص ، بعضھا شخصي مستوحاة من طفولتھا والبعض الآخر عن السكن في أماكن أخرى والغوص في
أنماط عیش الإنسان و تاریخھ

انغمست راموك في تاریخ عائلتھا و التاریخ المحلي من خلال قصص القھوة و العناصر المتعلقة بصناعتھا، كوسیلة للتواصل و التواجد مع الآخرین بعض ھذه القصص تمت طباعتھا على القماش وتعلیقھا في المعرض إلى جانب مواد أخرى ذات صلة ، مترابطة مثل العناصر المتباینة التي تشكل روایات مصغرة عن حیاتنا الیومیة

نجد حكایات تذكر زیارتھا لأرشیف المدینة للبحث في الرسومات المعماریة من خمسینیات القرن الماضي لعربة القھوة النسائیة في كوبنھاغن ، المصنوعة من الورق الشفاف التي تذكر بأوراق الأعشاب المجففة و كذا ذكریاتھا عن الخطوط البنیة لآثار القھوة في كوب أمھا الأبیض و الذي یكشف عن كمیة القھوة المستھلكة خلال الیوم الواحد ، أو عن حامل مصفاة القھوة الخشبي الذي صنعتھ في الإبتدائي ، رغم صغرھا كانت تعلم أن إعادة ھندسة التصمیم الأصلي ل ُمدرسھا لم یكن ل ُیلبي حاجیات أسرتھا

القصص مدعوة أیضا ، یتم تداول أقماع تقطیر القھوة المصنوعة من السیرامیك و التي صنعتھا الفنانة مقابل الحكایات التي ُتروى حول استخدامھا في أماكن مختلفة من الحیاة الیومیة تھتم راموك بما تحملھ الذكریات ، وما الأجزاء المختارة التي قیلت و لمن إنھا لا تبحث عن الحقیقة ، بل عن الحقائق الخیالیة الصغیرة التي تشكل ذكریاتنا ، و كیف تنصھر و تنغمس بداخلنا و كیف أن الإقتصاد الشخصي یصبح جماعیا